For mere info kontakt os på

(+45) 33 21 20 03
info@hopl.dk

Øjenbrynsløft

Patientinformation

Patientinformation

Om operationen

Øjenbrynsløft foregår ved at man i lokalbedøvelse bortskærer et halvmåneformet hudstykke lige over øjenbrynet, herefter syes huden sammen hvormed øjenbrynet løftes. Gener fysisk og kosmetisk kan dermed bedres effektivt i mange år frem, men på bekostning af et permanent ar lige over øjenbrynet. Derfor er metoden bedst velegnet til den ældre borger. Trådene skal fjernes cirka en uge efter operationen. Man kan blive blå og hævet nogle dage.

Efterforløb

Du kan have ondt i panden og eventuelt behov for smertestillende medicin i nogle dage. Forbinding og tråde fjernes efter ca. 7-10 dage. Vi tilråder som regel sygemelding i denne periode og muligvis længere afhængig af hvilket arbejde man har. Hævelse af panden og hævelse og misfarvning omkring øjnene efter øjenbrynsløft er almindeligt efter operationen. Nedsat følesans i panden og et stykke op på issen i et stykke tid er også almindeligt. Vi tilråder at du ligger med kolde pakninger over øjnene og panden resten af den dag, du er opereret.

Komplikationer og bivirkninger

Blødning, blodansamling, infektion og forsinket sårheling ses sjældent.

Der kan forekomme nedsat følesans i panden længe efter operationen og de kan i sjældne tilfælde være permanent. Nerveskade med lammelse af pandemuskulaturen er dog en yderst sjælden komplikation.

Vigtig information
Du er velkommen til at tage en bisidder med (ven, veninde, familiemedlem) med til konsultationen. Du skal også vide, at du skal have 1 uges betænkningstid, inden du endeligt kan give samtykke til operation.