For mere info kontakt os på

(+45) 33 21 20 03
info@hopl.dk

Brystforstørrelse

Patientinformation

Patientinformation

Implantat-typer

De implantat typer vi anvender er FDA godkendt (Mentor) og CE mærket ( Eurosilicone) og fabrikkerne giver LIVSVARIG GARANTI. Operationsomkostninger i forbindelse med senere udskiftninger skal man dog selv afholde.
Når man taler om implantattyper kan man tale om følgende: Overfladen, hvad proteseskallen er lavet af, hvad indholdsstoffet i protesen er, og selve formen.
Vi bruger fortrinsvis Mentor implantater, som du kan læse om her (PDF). Tidvis bruger vi også Eurosilicone-implantater. Du taler med din plastikkirurg om hvilken af typerne, der passer bedst til dig.

Overfladen
Man kan tale om glatte proteser, der har en helt glat silikone-overflade. Disse blev især anvendt især før i tiden, men nu anvendes primært proteser med den såkaldt teksturerede overflade, som er en nopret overflade, hvor bindevævet skal vokse omkring og sætte sig fast i den noprede overflade. Begge skaltyper er lavet af fast silikone.

Indhold af proteser
Principielt kan man tale om to typer indhold, der er tilgængelige i dag: 1) silikone 2) saltvand . Silikone kommer i en letflydende form, som kan sammenlignes med tyk grød og er tyktflydende, som kan sammenlignes med en budding, d.v.s. bliver stående i sin form, selvom den skæres igennem, men samtidig er blød. Dog er denne silikonegel en smule hårdere end den flydende form.
Silikone har været anvendt de sidste 30-40 år, og undervejs har man haft forskellige problemer, men nutidens silikoneprotese er både af en meget høj og holdbar kvalitet, og det har vist sig at silikone ikke er farlig. Silikone fremkalder ikke kræft og heller ikke gigt og bindevævssygdomme. Fordelen ved silikone er at den holder protesen i en pæn form og proteseskallen krøller ikke, og de er i det hele taget lettere at arbejde med og de går ikke så nemt i stykker.

Det andet indholdsstof er saltvand. Fordelen ved dette er, at det i tilfælde af proteseskade går i stykker blot absorberes af organismen og er helt ufarligt. Bagdelen er imidlertid, at proteserne for at de kan holde formen, pumpes hårdt op med saltvand og således bliver hårde, og protesen har tendens til at folde og krølle, hvilket kan mærkes og ses udvendig. Saltvandsproteser er ikke så holdbare og punkterer de, bliver brystet jo helt fladt og lille, hvor i mod en silikoneprotese, der går i stykker bevarer sin fylde, men brystet kan ændre lidt form. Silikonen forbliver inde i brystet omgivet af det naturlige bindevæv der dannes om en protese. Langt de fleste proteser der anvendes i Danmark og Europa består af silikone.

Form
I princippet kommer de i 2 former. En anatomisk formet/dråbeformet, som er lidt flad opadtil, og som bliver fyldigere nedadtil. De anatomiske implantater er efterhånden ret populære hos både yngre og mere modne kvinder, da de giver et mere naturligt formet bryst. Disse anvendes også hos kvinder, der har fået fjernet et bryst, idet man på den måde bedre kan genskabe et bryst der ligner det andet naturlige bryst. Der er kommet nye anatomiske implantater på markedet, der forefindes i så mange størrelser, bredder og højder, at det er muligt at finde et implantat, der nærmest er skræddersyet til den enkelte kvinde. Og kvaliteten er i top.

De runde former findes i 5 underformer. En såkaldt lowprofile, som er knap så strittende og lidt bredere, en medium profile, der stritter noget mere end lowprofile og er lidt mindre bred, en highprofile, som er mere strittende og mindre bred, en extrahigh profile som er den mest strittende af de runde og er mindst bred. Slutteligt er der kommet en ny rund type, der er en mellemting mellem medium profile og high profile, hvilket vil sige at den er lidt bredere i basen end en high profile.

Det er lidt individuelt hvad man skal vælge. Mange unge piger, der vil have en push-up effekt med det samme, kan med fordel vælge en highprofile, da de stritter og giver en god effekt. Er man derimod selv lidt bredere og lidt ældre eller vil have det lidt mere naturlige eller understrege kavalergangen, kan man med fordel vælge den protese, der stritter knap så meget men er lidt bredere i basen d.v.s. fylder mere mod kroppen. Hvis man er lille og smal og ønsker en god og stor barm med push-up effekt, kan extra high profile være en mulighed, da den stritter meget og har en smal base.

Hvilke veje kan implantatet lægges ind?
Der er 3 adgangsveje. 1) I folden under brystet, hvilket er den vej, vi oftest benytter og tilråder. 2) Nedre del af det brune omkring brystvorten. Denne vej kan vi benytte, hvis patienten ønsker det, men vi tilråder det ikke. Der er mindre kontrol over lommen til implantatet, der kan kun ilægges et mindre implantat og der er stapilikokker i mælkevejene, hvilket giver en forøget risiko for infektion og kapseldannelse.  3) gennem armhulen. Denne adgangsvej fraråder vi på det kraftigste. En ud af 7 kvinder får brystcancer og man kan ikke regne med resultatet af en biopsi af lymfeknuderne. Man kan risikere at overbehandle patienten i tilfælde af brystcancer, da man ikke kan se hvilke lymfeknuder, der har arvæv og hvilke der er kræft i og så risikerer man at skulle fjerne alle lymfeknuderne. De fleste proteser i Danmark bliver lagt ind i folden under brystet. Skal implantatet senere skiftes ud er det under alle omstændigheder denne vej implantatet skal lægges.

Hvor skal implantatet ligge?

Placering under brystkirtel
Implantatet kan ligge under brystkirtlen og det vil sige uden på brystmusklen, men under selve brystvævet. Denne placering er god hos kvinder, der har lidt slappe bryster idet det er med til at løfte og udspænde brystet. Endvidere er denne placering god hos kvinder, der bruger deres brystmuskulatur meget eller dyrker sport på højt niveau eller har et fysisk krævende arbejde.

Placering under musklen
Denne placering er god hos især tynde kvinder, idet protesen derved bliver lagt under mere væv og man kan således ikke mærke overgangen mellem normal brystvæg og protese. Hos unge slanke piger vil dette være standard-metoden at lægge den under musklen. Har man derimod hængebryst er det ofte bedre at lægge den uden på musklen og under kirtlen. Alternativt kan man lægge protesen under musklen og lave en ophejsningsoperation, men dette er noget der afgøres i hvert enkelt tilfælde. Bagdelen ved en ophejsningsoperation er, at der kommer nogle ekstra ar. Skal protesen lægges uden på musklen og under brystkirtlen, kan anvendes adgangsvej under brystet og gennem brystvorten og skal den lægges under musklen kan anvendes adgangsvej under brystet og hos kvinder med meget små barme også gennem brystvorten. Man kan også anvende adgang gennem armhulen.

Størrelse af protese
Protesestørrelse måles ikke i skålstørrelse, men i gram eller milliliter. Ved konsultationen aftales en størrelse efter man har prøvet forskellige. –Husk BH. uden ekstra fylde til konsultationen.

Operationen

Operationen foregår stort set altid i fuld bedøvelse og knivtiden varer omkring en times tid. Hele operationen tager ca. 1½ time, idet der først skal klargøres og vaskes af. Forinden er man tegnet på og der bliver ofte taget et foto for at se før og efter billeder. Kirurgen laver en hulhed, derefter ilægges den aftalte størrelse protese. Protesen udpakkes sterilt under operationen, og man kan således ikke se protesen inden. Efter dette lukkes sårene og patienten bliver kørt til opvågning. I visse tilfælde vil der blive anlagt en forbinding og i andre tilfælde bruges en b.h. som støtte. I andre tilfælde er det slet ikke nødvendigt med nogen støtte, dette gælder især proteser, der er lagt under brystmusklen, idet de sidder ret fast og af sig selv.

Komplikationer og bivirkninger
Umiddelbare komplikationer er som ved alle andre operationer blodansamlinger som kræver operativ udtømning. Infektion som kan forårsage, at protesen skal fjernes og man skal vente 3 måneder. Protesen kan komme ud gennem såret, hvis der er infektion i såret og dette ikke læger.
Sene komplikationer er kapseldannelse, det vil sige at brysterne bliver hårde. Man kan få nedsat følesans i dele af huden eller brystvorten. Total følelsestab i brystvorten er yderst sjældent, men det kan forekomme og følesansen vil da ikke komme igen. Implantaterne kan briste og ændre brystets form. De kan lejre sig forkert i alle retninger. Smerter, ubehag, manglende evne til at ligge på maven, og tydelige synlige og mærkbare folder kan forekomme.

Holdbarhed
Brystimplantater holder ikke evigt. Sandsynligvis holder de gode implantater ca. 15 år og hos nogen vil de formentlig kunne sidde hele livet. Vær indstillet på at det kræver skift ca. hver 10.-15. år. Dette er også hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler. Har man ingen problemer, er der ingen grund til skift, og proteserne kan således sidde hele livet. Nogen foretrækker dog at skifte implantaterne inden der opstår problemer.

Kræft og brystimplantater
Implantater øger ikke risikoen for kræft. Har man fået indlagt et implantat er mammografi besværliggjort og ikke en tilskrækkelig undersøgelse. Man skal derfor undersøges med ultralyd, hvilket også foretages på alle røngtenafdelinger. Opdager man en knude i brystet, skal man handle som alle andre og gå til lægen for at få det nærmere undersøgt.

Amning
Man kan sagtens amme selv om man har fået indlagt implantater. Brysterne kan naturligvis ændre form efter amning og det kan være nødvendigt at foretage en korrigerende operation eller ophejsning. Dette er helt uforudsigeligt, som hos alle andre kvinder, der ikke har fået indlagt proteser.

Efter operationen
Lægges implantatet under musklen er det forbundet med en del smerte. Man skal regne med sygemelding 1-2 uger. Efter operationen medgives smertestillende medicin i form af Panodil, en anden type smertestillende, samt stærkt smertestillende medicin til at sove på. Operationen kræver afhentning og pasning det første døgn og hele ugen er det klogt at have forberedt alt, således at man ingen forpligtigelser har. Ofte er det påkrævet med hjælp de første par dage med at komme i og ud af sengen. Man kan gå i bad fra dagen efter operationen og man skal undgå sport 4 uger efter operationen. I øvrigt skal man lytte til sin krop og i tilfælde af ubehag, hævelse eller smerter skal man tage det roligt. Er protesen lagt under kirtlen anbefales ofte b.h. nat og dag i 3 måneder for at den kan nå at vokse fast i den position den er ilagt. Er den lagt under musklen er en almindelig b.h. i dagtiden nok.

Vigtig information: Du skal vide, at du er velkommen til at tage en bisidder med (ven, veninde, familiemedlem) med til konsultationen. Du skal også vide, at du skal have 1 uges betænkningstid, inden du endeligt kan give samtykke til operation.

Forekomst af implantattyper og komplikationer i Danmark. Tallene stammer fra Dansk Plastikkirurgisk Mammaregister status 2003.

Kirurgiske procedurer.
Tabel 1.

Kirurgisk adgang

N= 4386 (%)
Inframammær 3115 (77)
Axillær 6 ( 0)
Areolær 95 ( 2)
Andre 116 ( 3)
Uoplyst 681 (17)

Placering af implantat

Subglandulær 1165 (29)
submuskulær 2797 (70)
Andet/uoplyst 51 (01)

Anvendelse af antibiotika

Lokalt 11 ( 0)
systemisk 2056 (51)
Kombineret lokalt-systemisk 1213 (30)
ingen 250 ( 6)
uoplyst 483 (13)

Anvendelse af dræn

Ja 1315 (33)
Nej 2430 (60)
Uoplyst 268 ( 7)
Anæstesi(bedøvelse)
Generel anæstesi 2893 (72)
Lokal anæstesi 2 ( 0)
Kombineret GA og LA 644 (16)
uoplyst 474 (12)

Hyppighed af komplikationer efter brystprotese
Tabel 2.

Antal

Implantatniveau

patientniveau

N % N ( %)
Sårinfektion 14     0,6 13        1.0
Infektion omkring protesen 2       0,1 2          0,2
Sårruptur 3       0,1 2          0,2
Perforation til hud 2       0,1 2          0,2
Blodansamling 16      0,7 15         1,2
Væskeansamling 1       0,0 1          0,1
Ændret sensibilitet 178    7,2 113       9,1
Kapselskrumpning Baker ll 46      1,9 41         3,3
Kapselskrumpning Baker lll-lV 26      1,1 21         1,7
Implantat ruptur 0        0,0 0           0,0
Hudrynkning 19      0,8 15         1,2
Implantat folder 22      0,9 16         1,3
Assymetri/displacering 63      2,6 44         3,5
Vedvarende smerter >3 mdr. 17      0,7 13         1,0
Nekrose(huddød) 1        0,0 1           0,1
Ptosis(slaphed af bryst) 14      0,6 8           0,6
Assymetri af brystvorter 4        0,2 2           0,2
Andet 33      1,3 20         1,6

Implantat karakteristika 
Tabel 3.