For mere info kontakt os på

(+45) 33 21 20 03
info@hopl.dk

Bryster

Brystreduktion

operation

Brystreduktion kan være løsningen for kvinder der er  generet af en barm de synes er for stor. Dette kan give disharmoni i kroppens proportioner, og endvidere en række fysiske gener i form af rygsmerter, nakkesmerter, tyngde- fornemmelse, gnavende bh-stropper, fugt og sved under store bryster. Også ved fysisk aktivitet kan det være stærkt generende med en stor barm.

Derfor er nogen kvinder med stor barm interesserede i at få foretaget en brystreduktion. Operationen fortages ved, at brystvorten flyttes op, og det brune område ofte formindskes. Underliggende hud, fedt og kirtelvæv fjernes, således man opnår den størrelse som kvinden ønsker. I og med at brystvorten skal flyttes, og huden mindskes, kan man ikke undgå ar. Der kommer ar rundt om brystvorten og ar fra brystvorten gående ned til folden under brystet. I nogen tilfælde er det nødvendigt at foretage hudfjernelsen, således at der også kommer et ar under hele folden under brystet. Med en ny teknik er det dog ofte blevet muligt at undgå arret i hele folden. For at mindske risikoen for komplikationer, og for at få et godt resultat, skal man være normalvægtig eller kun moderat overvægtig.

Varighed: En brystreduktion giver permanent forandring.

Vigtig information: Du skal vide, at du er velkommen til at tage en bisidder med (ven, veninde, familiemedlem) med til konsultationen. Du skal også vide, at du skal have 1 uges betænkningstid, inden du endeligt kan give samtykke til en brystreduktion operation.

Du kan evt. læse generelt om brystreduktion på SUNDHED.dk

Pris – fra kr. 35.000