For mere info kontakt os på

(+45) 33 21 20 03
info@hopl.dk

Bryster

Brystvorter

brystreduktionReduktion af brystvorter

Brystvortereduktion kan være en løsning for de kvinder som føler, at de har for store brystvorter. Det kan være selve vorten eller det kan være det brune område udenom, der kan være ganske stort eller lettere fremfaldet. Dette kan vi korrigere operativt. Amning og stor barm kan være årsagen.

Om operationen

Operationen foregår i lokalbedøvelse, og drejer det sig om selve brystvorten, der er for lang, kan en lille trekant skæres ud af den, så man opnår den ønskede størrelse. Drejer det sig om det brune, der er for stort, skæres simpelthen en ring ud, så det tilbageværende har den ønskede størrelse. Den omgivende hud strammes ind til brystvorten. Dette vil naturligvis i starten give lidt rynker omkring brystvorten, men disse forsvinder inden der er gået 3 mdr.

Der er tale om en enkelt lille operation, som varer ½ times tid. Inden operationen vil der ofte blive taget foto og blive optegnet hvad det er der skal bortskæres.

Operation for indadvendte brystvorter

Nogle kvinders brystvorter vender indad og dette kan være et kosmetisk problem. At det også kan være et problem i forhold til at amme, er en anden og mere alvorlig sag, da dette sidste problem ikke kan afhjælpes via operation. Tværtimod mistes amme-evnen. Så hvis du er ung og ikke har fået børn kan vi desværre ikke operere dig.  Istedet for henviser vi til Apoteket, hvor du kan købe Niplette, der er en slags sugekop, du sætter på brystvorten flere timer dagligt i en længere periode. Dette kan muligvis afhjælpe problemet.  Men er du over den fødedygtige alder, eller har fået de børn du vil have, og har indadvendte brystvorter, er denne operation måske noget for dig.

Om operationen

Operationen foregår i lokalbedøvelse. Brystvorten skæres igennem og bindevævsstrøg, der trækker brystvorten indad skæres over og vorten trækkes ud. Ved dette indgreb skæres også mælkekirtlerne over og derved mistes evnen til at amme.

Der er tale om en enkelt lille operation, som varer ½ times tid. Inden operationen vil der ofte blive taget foto og blive optegnet hvad det er der skal bortskæres.

Pris

  • Formindskning af brystvorter – kr. 9.000
  • Indadvendte brystvorter – kr. 9.000