For mere info kontakt os på

(+45) 33 21 20 03
info@hopl.dk

Fedtsugning

Fedtsugning af hage

Fedtsugning af hageFedtsugning af hage

– kan være løsningen hvis du har en bule, der generer og er svær at komme af med. Vægtøgning og siden vægttab – såkaldt elevatorvægt, kan være årsagen til en ’delle’ under hagen. Det er dog som regel genetisk bestemt. I nogle tilfælde er det nødvendigt at kombinere forskellige operationer med fedtsugningen f.eks. et hageimplantat, for at opnå et rigtig godt resultat, men det afhænger selvfølgelig helt af omfanget af problemet og hvilket resultat du ønsker.

Fedtsugning af hage – bagefter

Det er vigtigt at gå med plasteret i det antal dage som du har aftalt med kirurgen/sygeplejersken. Dagen efter fedtsugning af hage kan du tage brusebad. Plasteret kan tåle vand. Smerterne kan som oftest klares med Panodil og nogle gange er det nødvendigt med lidt stærkere medicin. Der vil naturligvis være ømhed i det behandlede område i indtil flere uger efter, idet det kan sammenlignes med et stort blåt mærke. Der vil også være en misfarvning, som starter i det blå og går senere over i grønt og gult. Undervejs vil man også kunne mærke vævet knudret hårdt og hævet. Det er vigtigt at gøre sig klart, at man først kan se det endelige resultat efter 3-6 måneder, og er der nogle enkelte rettelser skal disse først laves efter 6-9 måneder. Det er fornuftigt med 3 dages sygemelding med mindre der er tale om helt små fedtsugninger, hvor man i og for sig kan gå på arbejde og genoptage normale funktioner dagen efter.

Trådene fjernes efter ca. 10 dages tid.

Du kan finde en mere generel patientinformation om fedtsugning i menuen til venstre.

Vil du læse mere om fedtsugning generelt har SUNDHED.dk en side om dette.

Varighed: Såfremt der ikke kommer vægtøgning er forandringen permanent.

Vigtig information: Du skal vide, at du er velkommen til at tage en bisidder med (ven, veninde, familiemedlem) med til konsultationen. Du skal også vide, at du skal have 1 uges betænkningstid, inden du endeligt kan give samtykke til operation.

Priser
Fedtsugning af hage/hals – lokalbedøvelsefra kr. 11.000