For mere info kontakt os på

(+45) 33 21 20 03
info@hopl.dk

Opstramning af mave

Patientinformation

Patientinformation

Efter operationen

De første dage efter operationen skal du ligge i sengen med let bøjede ben, så der ikke kommer for meget træk på såret. Når du er oppe, er det vigtigt at du går lidt foroverbøjet.
Operationen efterlader et ar rundt omkring navlen samt et ar tværs hen over den nederste del af maven/”bikinisnit”). Ofte vil der ligge en forbinding til at støtte huden, og efter 2 uger fjernes trådene. Er der strammet på muskulaturen bør du afholde dig fra tunge løft 2-3 måneder. Selve arret kan være rødt og hævet i op til et år. Papirsplaster kan ofte forbedre arret såfremt det anvendes daglig.

Senfølger og eventuelle komplikationer

Ar
Arrene er permanente og er ofte noget bredere og noget højere placeret end efter kejsersnit, idet der er meget større træk på disse ar.

Hårgrænsen
Hårgrænsen over skambenet kan være rykket lidt op, idet man under indgrebet fjerner meget hud. En fordel ved dette træk er dog at kønslæberne bliver strammet samtidig.

Føleforstyrrelser
Der kan efter operationen være føleforstyrrelser i det opererede område, oftest nedsat følesans i området under navlen og over skambenet.
Føleforstyrrelsen vil oftest forsvinde efter 3-6 måneder, men kan hos enkelte patienter være permanent.

Blødning og vædskeansamling
Blødning kan forekomme i de første par døgn efter operationen, og kan kræve et kirurgisk indgreb i fuld bedøvelse. Væskeansamling kan suges ud med en kanyle, og skal ofte gentages.

Betændelse
Betændelse efter operationen er uhyre sjælden.

Huddød
Huddød efter operationen er uhyre sjældent, men kan forekomme oven for arret. især såfremt man ikke overholder rygeforbudet. Efter et stykke tid er det muligt at korrigere dette kirurgisk.

“Hundeører”
Tidvis kan der sidde nogle små hudtutter ude i siderne, der senere kan fjernes ved en lille operation i lokalbedøvelse.

Varighed: Forandringen er permanent.

Vigtig information: Du skal vide, at du er velkommen til at tage en bisidder med (ven, veninde, familiemedlem) med til konsultationen. Du skal også vide, at du skal have 1 uges betænkningstid, inden du endeligt kan give samtykke til operation.