For mere info kontakt os på

(+45) 33 21 20 03
info@hopl.dk

Navle

Patientinformation

Patientinformation

Komplikationer og risici

I starten vil såret være præget af at huden er rynket sammen omkring navlen, og der går nogle måneder før arret er jævnet helt ud. Du skal være opmærksom på, at det ikke er nogen optimal operation i den forstand, at det ikke strammer hele maveskindet, men kun virker lokalt omkring navlen.

Fordelen ved indgrebet er, at det er lille, let og billigt og er egentlig ganske effektivt, såfremt du kun har rynker lige omkring navlen. Der er altid risiko for betændelse og at arret bliver grimt. Endvidere kan der forekomme efterblødning og at det kosmetiske resultat ikke bliver helt som forventet.

Efter operationen

Det er ikke nødvendigt med en sygemelding. Du får et plaster på og kan bade dagen efter med plasteret på. Trådene fjernes efter 2 uger og du skal være forsigtig med ikke at dyrke for meget og voldsom sport indtil trådene er fjernet.

Varighed: Forandringen er permanent.

Vigtig information: Du skal vide, at du er velkommen til at tage en bisidder med (ven, veninde, familiemedlem) med til konsultationen. Du skal også vide, at du skal have 1 uges betænkningstid, inden du endeligt kan give samtykke til operation.